Ny EP, farvel og goddag
19. jun 2011 19:42, Heggum
Der er sket en del usagte ting i Paper Sessions lejren over den sidste måned.
Vi har holdt en usagt pause efter et par øvere som ikke rigtig duede og den tid brugte jeg på at indspille en EP, egentlig et soloprojekt, som med resten af bandets accept blev udsendt under vores fælles bandnavn.
Læsere vil allerede have hørt "Romeo Leaves" som blev offentliggjort som en slags singleforløber allerede engang i april eller maj.
EP'en hedder "The Evil in You" og er en koncept EP om det menneskelige syn og higen efter det selvskabte begreb ”ondskab”. Set fra både det eksistentialistiske, filosofiske og teoretiske udgangspunkt. EP'en er indspillet som kulmination på et praktik år i Tølløse i min lejlighed på Tølløse Slots Efterskole og er den sidste Paper Sessions udgivelse udelukkende indspillet af mig.
Pladen kan i første omgang lyttes til på Bandbase og vores Facebook side. Senere vil den være at finde på last.fm og Bandcamp siderne. Information og lyrik vil kunne findes på en side for sig selv i linksamlingen til højre på siden.
Efter en tids overvejen har vores keyboardspiller, Tobias Agger, bedre kendt som Boogs, valgt at stoppe i Paper Sessions.
Boogs er nået til en skillevej hvor studie og arbejde tog over i prioriteterne og det sker på bedste vis, uden salte tårer, knuste hjerter og sure miner. Boogs har været en habil støtte og en god keyboardmand i Paper Sessions i snart 4 år. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke inden næste druktur!
Ind til videre har vi ikke søgt efter en erstatning og vi vil se om vi får brug for det lige straks vi går i øveren igen.
Mikael - vores bassist - tager ud og rejser på ubestemt tid (det hedder sig et år) så vi får der med et midlertidigt medlem med til at håndtere bassen mens Mikael er ude. Valget er faldet på vores gamle ven Simon Arendal (No Sane Underground), der ind til videre, overtager bassen og hvis han kan lide stemningen med mig, Drabe og Felix så er han velkommen til at blive.
Vi har et par sommerjobs med Mikael inden han tager mod udlandet. Om disse bliver med Arendal vides endnu ikke.
Vi ses der ude!
- Heggum, Drabe, Felix og Mikarl